SYGT RASK BLOG har jeg lavet for at skabe et rum til at kunne dele historier fra mit liv som psykisk syg kvinde. Jeg vil gerne tage dig med ind bag de tykke mure på de psykiatriske hospitaler og jeg vil også gerne tage dig med ind i min hjerne og min hverdag, igennem beretninger fra mit livs kriser.
Da jeg var 17 år blev jeg første gang indlagt på ungdomspsykiatrisk afdeling med en hashpsykose, den oplevelse blev starten på et liv fyldt med manier, psykoser og depressioner, med gentagende indlæggelser på lukkede og åbne afdelinger. Det blev også starten på et liv med en psyke, der blev styret af medicin og med en hulens masse kampe, for at holde mig i live og oven vande.
Bloggen er til dels et terapeutisk projekt, hvor jeg kan få lov at dykke ned i det hav af oplevelser jeg som ung kvinde har gennemlevet og for at bearbejde de traumer som livet, sygdom og behandling har medført. Jeg skriver derfor for min egen skyld, i en proces jeg ikke helt ved hvor skal ende. Derfor ved jeg heller ikke hvor ofte eller hvor længe jeg vil skrive.
Jeg håber at bloggen kan kaste lys over nogle af de problematikker som jeg ser indlejret i psykiatrien og jeg ønsker at være en sjælden stemme, blandt mange rigtigt dårlige patienter. Patienter som ofte ikke har mulighed og ressourcer til at dele deres liv og kampe med omverdenen. Jeg mangler personligt at høre fra de mennesker, der som jeg har prøvet at være lukket inde og som har været helt derude, hvor ingenting hænger sammen længere.
Vi psykisk syge har svært ved at tale vores sag og kæmpe sammen da vi ofte er begrænset i vores muligheder for at tage kampen op pga. vores lidelser. Vi bliver tilstadighed udsat for en nedbrydende stigmatisering og vi skal tit kæmpe ti gange så hårdt for at opnå vores drømme. Der er en ubredt tendens til at tænke at psykisk syge er dårligt begavede, dovne eller farlige og i mange familier er det stadig et tabubelagt emne. Jeg vil gerne i denne blog tale fra min position som psykiatribruger og måske være med til at ændre på disse forestillinger. Vi psykiatribrugere er mange, vi er forskellige, og vi elsker og ånder ligesom alle andre.
Der er mange faktorer der spiller ind når vi bliver psykisk syge, men de sociale og økonomiske faktorer er ofte oversete i behandlingen og forebyggelsen af psykiske lidelser. Det har været tydeligt for mig når jeg har været indlagt, at der her er en overvægt af mennesker med dårlige sociale og økonomiske forhold. Selvom vi også er et produkt af vores biologi, kan man ikke se bort fra at vi selvfølgelig bliver syge, hvis vi udover et sårbart sind ovenikøbet kæmper med sociale og økonomiske problemer. Man kan derfor diskutere om det er samfundet der er ‘sygt’ eller om det er samfundet der skaber syge mennesker, og man kan pege på mange faktorer og forestillinger i samfundet i dag der er med til at skabe sygdom i folks sind. Forestillinger om at vi kun er noget værd når vi er produktive, om at vi alle skal være lige arbejdsdygtige, om at vi står i et konkurrenceforhold til vores medmennesker, om at vi skal være perfekte mennesker og om at vi alene er skyld i og ansvarlige for vores livssituation er med til at folk bliver syge, ender uden for samfundet og føler sig utilstrækkelige.
Der vil altid findes nogen som kan være en mere effektiv og stabil arbejdskraft end os og derfor ender vi ofte i fattigdom og på sociale ydelser. Det er i min optik derfor altafgørende for at undgå, at vi bliver psykisk syge, at der skabes muligheder for en værdig tilværelse for alle mennesker i samfundet.